Gjaldskil

Innheimta sÝ­an 1984

589-1900

Ůjˇnustuver

RafrŠnt innheimtuferli

Gjaldskil a­sto­a vi­skiptavini vi­ a­ taka upp rafrŠnt innheimtuferli til ■ess a­ tryggja hßmarks heimtur krafna, st÷­ugt a­gengi a­ upplřsingum og sem allra besta ■jˇnustu.

Innlei­ing er mj÷g einf÷ld og engu ■arf a­ breyta Ý t÷lvukerfum vi­skiptavina.

Ůrj˙ skref innlei­ingar

  1. A­gangur a­ ■jˇnustuvef Gjaldskila.
  2. Yfirlřsing vi­skiptavinar send til vi­skiptabanka.
  3. Me­fer­ krafna hefst.

Hva­a lei­ fer krafan?

Kr÷fur eiga sÚr oftast uppruna Ý bˇkhaldskerfi vi­skiptavina. Ůa­an fer h˙n til vi­skiptabanka vi­komandi og stofnast Ý innheimtukerfi bankanna. Ůß fyrst sjß skuldarar kr÷fur Ý netbanka sÝnum undir ˇgreiddir reikningar. ┴ eindaga kr÷fu fß Gjaldskil a­gang a­ kr÷funni og ■jˇnusta vi­ kr÷funa hefst.

Bˇkhaldskerfi
Innheimtukerfi bankanna
Gjaldskil

Algengar spurningar

Hva­a skj÷l ■arf a­ skrifa undir?

Vi­skiptavinur Gjaldskila ■arf a­eins a­ gera hef­bundinn innheimtusamning vi­ Gjaldskil og skrifa undir yfirlřsingu til vi­skiptabanka um a­ Gjaldskil innist innheimtu krafna. Gjaldskil hafa ÷ll skj÷l hjß sÚr og koma ■eim til vi­komandi vi­skiptabanka.

Hva­ er innheimtukerfi bankanna?

Ůa­ er kerfi­ sem tekur vi­ kr÷fum frß fyrirtŠkjum og birtir Ý netb÷nkum einstaklinga e­a fyrirtŠkja. Ůar geta skuldarar greitt kr÷fur me­ einum m˙sarsmelli. Bankarnir reka kerfi­ sameiginlega undir merkjum Reiknistofu bankanna.

Get Úg nota­ hva­a bˇkhaldskerfi sem er?

Jß. Gjaldskil taka vi­ kr÷fum frß innheimtukerfi banka. Ůa­ er undir vi­skiptavinum komi­ hvernig ■eir haga bˇkhaldi og tengingum ■ess vi­ vi­skiptabanka sinn.

Ůarf a­ breyta t÷lvukerfum hjß okkur?

Nei. Gjaldskil fß kr÷fur til me­fer­ar Ý gegnum innheimtukerfi banka.

Hva­a g÷gn sjß Gjaldskil Ý bankanum?

Gjaldskil sjß a­eins kr÷fur sem vi­skiptavinur hefur stofna­ Ý kr÷fukerfi vi­skiptabanka sÝns. Gjaldskil geta ekki sÚ­ nein ÷nnur g÷gn er var­a bankavi­skipti vi­skiptavina.

SÚst krafan Ý netbanka skuldarans?

Jß. Krafan birtist Ý netbanka um lei­ og h˙n er flutt ˙r bˇkhaldskerfi Ý innheimtukerfi bankanna. Ůar ver­ur krafan uns h˙n er a­ fullu greidd e­a krafan er tekin inn Ý l÷ginnheimtu. Skuldari getur greitt kr÷fu Ý netbanka fram a­ ■vÝ a­ ßkve­i­ er a­ hefja a­ger­ir Ý l÷ginnheimtu.

Get Úg alltaf fellt ni­ur kr÷fur?

Jß. Vi­skiptavinir Gjaldskila geta fellt ni­ur kr÷fur ß ■jˇnustuvef Gjaldskila hvenŠr sem er.

Hver skiptir grei­slu inn ß kr÷fur Ý milliinnheimtu?

Ef krafa er greidd ß ß frum- og milliinnheimtustigi ■ß fer skipting grei­slu fram Ý innheimtukerfi bankanna sem rß­stafar vi­eigandi upphŠ­um til kr÷fuhafa, banka og Gjaldskila. Ferli grei­slunnar og skipting er ■ß ■essi:

Skuldari
Innheimtukerfi bankanna
Kr÷fuhafi

Banki

Gjaldskil

Ef krafa er greidd ß l÷ginnheimtustigi e­a Ý kr÷fuvakt fer skipting grei­slu fram Ý kerfum Gjaldskila.

Hver skiptir grei­slu inn ß kr÷fur Ý l÷ginnheimtu?

Ef krafa er greidd ß ß l÷ginnhimtustigi e­a Ý kr÷fuvakt ■ß fer skipting grei­slu fram hjß Gjaldskilum sem rß­stafar fÚ ß ßfallinn kostna­, vexti og h÷fu­stˇl og skilar til kr÷fuhafa Ý takt vi­ ˙thlutun.

Skuldari
Kr÷fuhafi

Banki

Gjaldskil

Hvernig er grei­slum rß­stafa­?

L÷gum samkvŠmt ber a­ rß­stafa grei­slum inn ß kr÷fu fyrst til grei­slu vaxta og svo til grei­slu h÷fu­stˇls. Ůegar innheimtukostna­ur hefur bŠst vi­ fer grei­sla fyrst til grei­slu innheimtukostna­ar ß­ur en rß­stafa­ er ß vexti og h÷fu­stˇl.

Hve fljˇtt er grei­slum skila­?

═ frum- og milliinnheimtu gerist ■a­ samstundis og skuldari grei­ir kr÷fu. SÚ greitt eftir 21 a­ kv÷ldi bˇkast grei­slan ß nŠsta dag ■ar ß eftir. ═ l÷ginnheimtu skila Gjaldskil ÷llum grei­slum frß skuldara til kr÷fuhafa strax nŠsta virka dag eftir a­ grei­slan ß sÚr sta­.